Drejøgade 26B, 3. 302., 2100 København Ø

Lys lejlighed med stor altan i en skøn ejendom

Du får en fremragende placering på Østerbro, når du rykker ind i denne lyse etværelseslejlighed. Hjemmet har foruden den vestvendte stue et stilrent køkken og et rummeligt badeværelse, mens prikken over i'et er altanen.

Du bosætter dig i et roligt kvarter, hvor flere supermarkeder og offentlig transport i form af bus, metro og S-tog er indenfor nærmeste rækkevidde. Langs Østerbrogade og Jagtvej kan du forkæle dig selv med lidt af de nyeste trends eller lækkerier til ganen, og når det gælder afkobling, tilgodeses du også. Kildevældsparken, Fælledparken og Svanemøllestranden er nemlig alt sammen en del af nærmiljøet.

Tilbage på adressen ligger dit kommende hjem på tredje sal i en ejendom med mange faciliteter. Der er elevator, dørtelefon med video, et fælleslokale og cykelkælder, som blot er nogle af fordelene. Ydermere har du mulighed for at leje parkering. En ekstra lækker detalje må dog siges at være de hele tre tagterrasser, hvor den øverste tilbyder et forrygende syn over byens hustage med Øresund i horisonten.

Det første, du bemærker, når du træder ind over dørtærsklen, er det nydelige gulv, som er lagt i 2020 og breder sig videre til opholdsmiljøet. I stuen strømmer solen gavmildt ind via det brede, vestvendte vinduesparti, hvilket giver en rigtig god rumfornemmelse. Der er direkte forbindelse til køkkenet, som har en funktionel opbygning i vinkelform, og de lyse elementer suppleres af en træbordplade. Der er plads til garderoben i entréen, og endelig skal du se badeværelset, som har en fornuftig størrelse med badekar. Herude er gulvet malet med grå epoxymaling.

Der er mulighed for at lave et mindre "soveværelse" ved at skubbe køkken mere ind i stuen, en løsning der er meget efterspurgt i ejendommen, alternativ plantegning er på vej.

Er det dig, der skal bo fremragende på Østerbro? Så bestil en fremvisning og hør nærmere.

Ring til Nicolaj Kejser på 4044 7464.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.