Danasvej 5, 3. 4., 1910 Frederiksberg C

Flot & indflytningsklar 2 V´er lige ved Søerne

OMRÅDET:
Tag med til hjertet af Frederiksberg, hvor I få minutters gang fra Søerne, møder denne indflytningsklare, toværelses lejlighed. Her får I et lyst og lækkert hjem med gulvvarme overalt, der byder på et værelse, et badeværelse og et skønt opholdsmiljø med stue og køkken i ét. I bosætter jer uhyre centralt i en stille, eksklusiv oase midt på Frederiksberg. Beliggenheden er virkelig et kapitel for sig, og her får I kort afstand til alt, hvad Frederiksberg C, indre Vesterbro og København K har at tilbyde. I når hurtigt lokalområdets hyggelige caféer og spændende butikker, og desuden er der kort afstand til Strøget. Metroen kører fra Forum Station, og fra Vesterport Station stiger I på S-toget. Desuden skal I glæde jer til spadsereture i Frederiksberg Have, Landbohøjskolens Have og ved Søerne.

EJENDOMMEN:
Den smukke ejendom fra 1922 er i 2016-2017 fuldstændig totalistandsat, og her venter jer gode fællesfaciliteter. Elevatoren kører fra gadeniveau, og så er der cykelkælder, fælles festlokaler samt en nydelig gårdhave foran ejendommen. Desuden er det muligt at tilkøbe parkeringsplads eller garage bag bygningen, såfremt der er ledige pladser.

LEJLIGHEDEN:
Jeres nye hjem breder sig over tredje sal, og I træder over dørtærsklen til en indflytningsklar lejlighed. I vil straks bemærke boligens lyse og lækre udtryk, og det er fra første øjekast klart, at der virkelig er kræset for detaljerne. Værd at fremhæve er især det store opholdsmiljø, hvor stuen på skønneste vis flyder sammen med det stilrene køkken. Det enestående lysindfald og udsigten over Søerne fra de to østvendte franske altaner skaber et mageløst hjerterum. Fra stuen bevæger I jer ind i et lyst soveværelse, og så skal I også se det nydelige flisebadeværelse med separat bruseniche, vaskesøjle og et stort vinduesparti. Afslutningsvis er der et disponibelt rum.

Ring til Nicolaj på 40447464 for fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.